Du er her: 

Projekt: BDM-1

Kipili Bådmission, Tanzania

Landsbyen er primitiv og ligger i et øde område helt ned til Tanganyikasøen. Søen er hovedfærdselsåre i området. Missionsarbejdet sigter på forkyndelse, undervisning og kirkeopbygning i alle de landsbyer, der kan nås ad søvejen – derfor kalder vi det ’Bådmission’!

Mission
Der vises Jesus-film i landsbyerne, besøges menigheder, undervises i den kristne tro og holdes møder, hvor troen præsenteres i landsbyerne. Præster og evangelister i området udrustes desuden til deres mange opgaver gennem bibelstudier og missionsture med missionærerne m.m.

Diakoni
Men mission er også diakoni! Evangeliet kan ikke forkyndes, uden at der også bliver taget hånd om sygdomme (AIDS/HIV, malaria, mave- og tarmsygdomme m.m.), underernæring, manglende skolegang etc. Det er også en del af den virkelighed, der møder missionæren, når han kommer rundt. Ord og gerning går hånd i hånd – og sundhedstilstanden er i mange områder blevet løftet betragteligt gennem forskellige projekter.

Missionærer
BDM udsendte i september 2018 missionærparret Janice og Mads Refshauge Jakobsen til missionsstationen i Kipili. De fortsætter og udbygger de aktiviteter, der allerede er og hjælpe nye menigheder på vej.

Din støtte
Vi har brug for økonomisk støtte til indkøb af bibler på swahili, materialer til kirkebyggeri, støtte til drift af bådmission og vedligeholdelse af både og udstyr.


Indsamlede midler kan sendes til Kirke til Kirke projektets kasserer, Lindvig Osmundsen på
konto 8506 – 0000537101, eller MobilePay: 446700, mærket BDM-1


Brødremenighedens Danske Mission
Nørregade 14 • 6070 Christiansfeld
Tlf. 3529 4820 • www.bdm-dk.dk


Aktuelle projekter fra Brødremenighedens Danske Mission

Klik på et billede og læs mere om projekterne!

BDM-1: Kipili Bådmission, Tanzania
BDM-2: Børnehjemmet i Uvira, DR Congo
BDM-3: Den lutherske Brødrekirke, Albanien
Brødremenighedens Danske Mission